Hvordan får jeg Undo?
Du får Undo ved at downloade vores app, svare på et par spørgsmål og vælge en forsikring med de dækninger, du gerne vil have. Så skal du betale, og derefter kan du læne dig tilbage og nyde, at Undo har din ryg.
Hvilke forsikringer har Undo?
Lige nu tilbyder vi en indboforsikring med forskellige dækningsmuligheder. Derudover lancerer vi ulykkesforsikring i December 2018 og rejseforsikring i løbet af foråret 2019. Stay tuned, det bliver fede produkter.
Hvordan dækker Undos indboforsikring sammenlignet med andres?
Undos indboforsikring dækker basalt set på samme måde som andre indboforsikringer. Vi er anderledes, fordi vi ikke har masseproduceret en fast pakke til alle. Vi synes nemlig, du skal have muligheden for at vælge, hvad du vil have din forsikring til at dække. Lad os tage cykelforsikring: Undo dækker generelt på samme måde og i samme situationer som de andre selskaber, men hvis nu du ikke ejer en cykel, synes vi ikke, det giver mening, du skal betale for den. Det synes vi, er mest fair.
Hvorfor er Undos forsikring billigere?
Hos Undo betaler du kun for det, du har brug for. Vi skåret forsikringen ind til benet og tilpasset den til folk, der bor i byen i almindelige lejligheder og huse – og ikke på et gods omgivet af jagtterræn og privat skov. Vi har automatiseret en masse processer med moderne teknologi, og vi har ingen tunge, håndholdte arbejdsgange, der trækker tænder ud og røver tid. Det har minimeret vores udgifter, og det er derfor, vi kan give dig en bedre og billigere forsikring. Og faktisk går 85 % af vores indtægter tilbage til dig, når du er på spanden.
Opsiger I min gamle forsikring for mig, hvis jeg skifter til Undo?
Selvfølgelig gør vi det. For at sige det, som det er, kan det være pissebesværligt at slå op med sit gamle forsikringsselskab, og det synes vi ikke, du skal deale med.
Hvornår kommer Undo til min by?
Undo er live i Storkøbenhavn, Aarhus, Aalborg og Odense. Hvis du ikke bor der, så skal du bare vide, at vi ER på vej til dig. Stay tuned!
Hvad hvis jeg lejer værelse hos andre eller bor i kollektiv?
Det er heldigvis totalt ukompliceret: Du skal bare skrive det antal kvadratmeter, der svarer til din del af lejligheden – typisk dit værelse og din del af fællesarealet (det behøver ikke at være nøjagtigt ned på kvadratcentimeteren. Det er OK, du kommer med et estimat). Når så appen bagefter spørger til roommates, skriver du nul. Bang. Så er du done!